Redningsvæsen

Brandmænd er på dupperne

Ingen kan huske, hvornår de sidst var til rigtig brand, alligevel er de frivillige fra Hobro helt oppe på mærkerne

HOBRO:Det er efterhånden så længe siden, at ingen rigtig kan huske, hvornår det var - altså sidste gang, de frivillige brandmænd i Hobro blev kaldt ud til en "rigtig" brand. Leder af de frivillige, ulønnede brandmænd Allan Frisk har været med på holdet i otte år, og i al den tid har der ikke været brug for at trække på de frivillige. De rykker nemlig kun ud, hvis der er meget voldsom ildløs. Alligevel er de frivillige brandmænd i Hobro helt oppe på mærkerne og parate til at rykke ud om en time, hvis det skulle være. For nylig vandt de guld ved Beredskabsforbundets stævne i Roskilde, og moralen og sammenholdet blandt de syv frivillige er helt i top. - For to år siden vandt vi bronze, og i år skulle det være - vi ville have guld. Der skulle trænes igennem, når målet var så tæt på. Vi har trænet og trænet med slangeudlægning, og ingen skal være i tvivl om, at det kan vi bare, når det gælder, siger Allan Frisk. NORDJYSKE får en snak med de guldmedaljevindende brandmænd på beredskabsgården, der er bygget sammen med Falckstationen på Fynsvej. Her mødes brandmændene en gang om ugen til træning. De øver sig i at lægge slange ud, laver konditræning eller spiller fodbold. - Det der driver os, er lysten til at hjælpe andre i nød, og ønsket om at gøre en forskel, siger Allan Frisk, og det nikker hans holdkammerater genkendende til og tilføjer, at de har et rigtig godt kammeratskab. Frikadeller og saft Da NORDJYSKE spørger brandmændene om, hvornår de sidst var i aktion, svarer beredskabschef Johannes Holm Iversen, at det var de da så sent som 14. august i år. Dengang var det dog ikke de frivilliges færdigheder i slangeudlægning, der blev testet, men derimod deres evner udi kunsten at stege en frikadelle. De stod for forplejeningen ved en gårdbrand, og man må sige, de bestod med kryds og slange. - De leverede frikadeller, rugbrød og smør og masser af saftevand, og brandmændene på stedet var godt tilfredse. De frivillige kom med en kæmpestor stål fyldt med frikadeller, og der var ikke mange tilbage, da brandslukningsarbejdet var forbi, fortæller Johannes Holm Iversen. Seriøse og nervøse Der er ingen tvivl om, at de frivillige brandmænd går op i deres fritidsinteresse med liv og sjæl, og at de er seriøse til fingerspidserne. Joze Kramljak fortæller, at han var fuldstændig nervøs før det gik løs med konkurrencerne i Roskilde, men såmænd også under konkurrencen. Da Joze Kramljak skulle give livreddende førstehjælp på en dukke talte han: "10-11-13-14-15"! og han fik skæld ud, fordi han trykkede alt for hårdt på dukken - af bar anspændelse. Aftenen inden stævnet var der mange af folkene fra de 19 deltagende hold, der mødtes i en stævnecafé. - Her kunne man få en øl eller en danskvand og hygge sig lidt. Men vi sad der ikke ret længe. Fredag aften gik de fleste af os i seng klokken 21.30 for at være friske til næste dag. Det er der godt nok ikke ret mange, der tror på! siger Allan Frisk. Hobro-holdets hurtigste træningstid på udlægning af slange er 2,17. I Roskilde vandt de i tiden 2,54 med en fejl. At lave fejl er ikke noget der huer de frivillige brandmænd, det er ganske enkelt "ad h. til", erkender de. Det var noget med en lås, der var spændt, men som gled ned under løb, der gav fejl. Men guldet var altså alligevel hjemme. Og hvilket mål skal de nu sætte sig, de dygtige hobroensere, for nu kan de vel ikke nå højere? Jo, de stræber efter at vinde tre gange i træk, for så må de beholde deres pokal. Kolde krig Efter den kolde krigs ophør var der mange kommuner, der droslede kraftigt ned på det frivillige beredskab - dog ikke i Hobro, fortæller Johannes Holm Iversen. Han mener, de frivillige har deres berettigelse: - De er klar den dag, to tog kører sammen på Hobro banegård. Så vil de rykke ud og hjælpe med ved håndtering af tilskadekomne: give førstehjælp og sørge for båretransport, siger beredskabschefen. Som noget nyt er ti af de frivillige fra Hobro kommet med i DFI, den frivillige indsatsstyrke, der kan blive kaldt ud til opgaver overalt i Jylland, for eksempel til plantagebrand.