Brandmyndigheden blåstempler den nye Nibehal

Nibe Idræts- & KulturCenter stiller krav om dagbøder til totalentreprenøren

Lars Vedsted
Nu fungerer røgtæppet som det skal. En nyudviklet sag til 230.000 kroner, og det eneste af sin type i Danmark. privatfoto
Byggeri 1. december 2007 05:00

NIBE: Efter timers afprøvninger fredag godkendte repræsentanter for beredskabet omsider brandsikkerheden i Nibe Idræts- & Kulturcenters nye hal B. Brandmyndigheden satte en brat stopper for den planlagte indvielse 1. november grundet alvorlige mangler i sikkerheden, tillod dog sports-aktiviteter dagen efter, men opretholdt forbuddet mod større arrangementer. - Vi har sagt nej til en del mulige kunder i ventetiden, og kræver nu kompensation fra totalentreprenøren inklusiv dagbøder, siger formand Bendt Hald, der dog ikke ønsker at oplyse størrelsen af erstatningskravet. Han forventer, at totalentreprenøren, arkitektfirmaet Christensen og Rotbøll fra Aalborg, sender de økonomiske fordringer videre til hovedentreprenørerne, Henriksen & Madsen fra Århus og Løgstørs Lund & Staun. Mandag leverer Nibe Idræts- & KulturCenter et krævet bundt nøgler til et indendørs brandskab, og så skulle vejen være banet for en uhindret brug af faciliteterne til over 29 millioner kroner.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...