EMNER

Brandoffer endnu ikke identificeret

FJERRITSLEV:Det er endnu ikke fastslået med sikkerhed, hvem offeret er for branden i Mølleparken i Fjerritslev onsdag eftermiddag. Vagthavende ved Løgstør Politi oplyser, at ligsynet fredag i Brovst ikke skabte klarhed over, hvem det drejer sig om, og at det først vil blive fastslået ved obduktion i Århus i begyndelsen af næste uge. Den indebrændte er en kvinde, og meget tyder på, at det er husets 59-årige beboer, der er omkommet som følge af tobaksrygning i sengen.