Redningsvæsen

Brandstationen dumpede ved øvelse

Redningsrådet har krævet en forklaring efter fatale svigt ved brandøvelse

HALS:49 udrykninger, der forløb uden problemer - og så gik det galt ved den 50., der desværre også var at betragte som en eksamen. Sådan var situationen for Hals Brandstation i 2002, hvor Redningsrådet under Indenrigs- og Sundhedsministeriet i december kom på et uanmeldt besøg for at inspicere brandslukningsberedskabet i Hals Kommune. Det var ikke en opløftende oplevelse for nogen af parterne. Redningsrådets prøvealarmering gik således ud på, at der 2. december 2002 klokken 10.18 var "brand i tømrer- og snedkerforretning på Rønnevej 7 i Stae", men i den efterfølgende rapport over prøvealarmeringen slår Redningsrådet fast, at beredskabet ikke var tilfredsstillende. Det skyldtes primært, at brandslukningskøretøjerne forlod brandstationen mellem to og ni minutter for sent, at fremmødet i Stae ikke var tilfredstillende, da kun fem brandfolk dukkede op 5-11 minutter for sent, samt at det på skadestedet tog hele otte et halvt minut at få vand på et af de såkaldte strålerør - ligesom der simpelthen ikke var mandskab til at betjene det tredje strålerør. Redningsrådet udbad sig efter øvelsen et svar på, hvad der fra Hals Kommunes side vil blive gjort for at forhindre en gentagelse af dén oplevelse, og dette spørgsmål er sidenhen blevet drøftet over nogle gange, inden byrådet senere på måneden ser på det forslag til en svarskrivelse, som beredskabschef John Cocks har udarbejdet. - Det er kedeligt, at Redningsrådet på den her måde har afsløret, at beredskabet i Hals Kommune ikke fungerer, og det er byrådets ansvar - selv om det er Falcks problem, siger borgmester Bent Sørensen (S), der også er formand for Beredskabskommissionen, som i den forgangne uge igen så på sagen og John Cocks' svar-forslag. Alvorlig sag - Falck har taget det her meget alvorligt, og det er jeg glad for, fortsætter Bent Sørensen, der samtidig peger på, at det er Hals Kommunes status som pendler-kommune, der er med til at skabe problemer i forbindelse med brandslukningsberedskabet. - Folk arbejder ikke så meget i Hals som før. Det betyder, at de nogen gange er længere væk end tidligere, når de bliver kaldt ud til brand, og så er det, at der opstår problemer. Men vi skal jo også huske på, at der er tale om frivillige brandmænd. Vi kan derfor ikke forlange, at de skal komme hver gang, der kaldes, og vi kan heller ikke have dem siddende på brandstationen hele tiden. Det ville være urimeligt dyrt, fastslår Bent Sørensen, der med henvisning til sidstnævnte bemærkning konkluderer, at brandslukningsberedskabet i Hals Kommune ikke kan være anderledes, end det er tilfældet nu. Borgmesteren noterer sig dog med glæde, at de hos Falck ikke har siddet med hænderne i skødet efter øvelses-fiaskoen i december. Falck har således sat fire sideløbende, nye projekter i søen for at undgå en gentagelse, og det er disse tiltag, der optræder som nøglepunkterne i byrådets svarskrivelse til Redningsrådet. Styr på tropperne Disse fire tiltag går som det første ud på, at der fra Falcks side udarbejdes en nøjagtig oversigt over, hvilke brandmænd der kan og ikke kan møde op til brande i dagtimerne. Dette arbejde er allerede udført, og stationsleder Peder Mejlvang er tilfreds med det resultat, der i den forbindelse er blevet nået. - Vi har fået en aftale om, at fem mand med sikkerhed vil kunne møde i dagtimerne, fordi de arbejder i Hals, og vi kan ved en brand kalde 20 mand i alt, så jeg har en tro på, at det vil lykkes hver gang i fremtiden, og det her er selvfølgelig også noget, vi følger meget nøje, siger Peder Mejlvang, som samtidig påpeger, at brandslukningsberedskabet i Hals Kommune er skruet sådan sammen, at der skal stille mindst seks brandfolk hver gang. - Og det kan vi også. Derfor er det også ekstra ærgerligt, at det denne ene gang gik galt, tilføjer stationslederen. Hjælp fra Dronninglund Ud over kortlægningen af de frivillige brandfolks muligheder for at deltage i dagbrande, så indeholder handlingsplanen fra Falck også en beslutning om at gennemføre personlige samtaler med samtlige brandfolk for at få et overblik over deres arbejdssitution og muligheden for at rykke ud til brande, ligesom der også pr. automatik hentes hjælp fra Falck i Dronninglund, hvis der er tale om en udrykning af et fuldt, såkaldt udrykningstog. Denne hjælp skal tage sig ud som to brandfolk og en tilhørende vandtankvogn. Slutteligt vil Falck iværksætte en større hververunde, hvor lokalsamfundet "støvsuges" for mulige brandmandsemner - et arbejde, der i øvrigt også vil indebære forsøg på at få kvinder til at slutte sig til det frivillige brandmandskorps. Bent Sørensen er tilfreds med Falcks håndtering af problemerne. - Jeg synes, at det er vigtigt at bemærke, at der ved de 49 udrykninger i 2002 ikke var nogen problemer, og jeg er derfor også tryg ved brandvæsenet i Hals Kommune som sådan. Falck står i en vanskelig situation, men jeg mener, at de har gjort, hvad de kunne, for at undgå, at det her nogensinde kan ske igen.