Brandstiftelser

Brandstifter fængslet

Den 23-årige mand fra Randers, der torsdag aften meldte sig selv for at have sat ild til fire biler på Mors onsdag aften, blev fredag eftermiddag varetægtsfængslet i fire uger i et grundlovsforhør.

Ifølge vagtchefen hos Midt- og Vestjyllands Politi i Holstebro er ildspåsættelsen det eneste, som manden er blevet fængslet for. Den 23-åriges tilståelse skete kort efter en afhøring i forbindelse med hærværk på et pizzeria i Nykøbing. Her talte betjentene også med ham om ildspåsættelserne onsdag aften. Politiet skønner derfor, at manden måske har følt at han var tæt på at blive afsløret.