Redningsvæsen

Brandudrykning til skibsværft

Nybygget trawler i Skagen evakueret på grund af røg tirsdag morgen

Arkivfoto: Torben Hansen
Arkivfoto: Torben Hansen Foto: Torben Hansen

Opdateret kl. 15:21

SKAGEN: Brandfolk fra Falck i Skagen blev tirsdag morgen kort før kl. 07 kaldt ud til en mindre brand på en nybygget trawler hos Karstensens Skibsværft på havnen i Skagen.

Ifølge indsatsleder Rene Beck fra Frederikshavn Kommunes beredskab valgte skibsværftet at evakuere trawleren, efter at der kom røg fra en udsugningsslange af plastik.

Det var angiveligt gnister fra svejse- og skærearbejde på trawleren, som havde startet ilden, der dog kun nåede at ødelægge omkring en meter af udsugningsslangen.

Ilden blev hurtigt slukket og nåede ikke at forvolde skader på skibet, og ingen kom noget til.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden