Redningsvæsen

Brandvæsen i dobbeltild

Lørdag eftermiddag blev pludselig meget travl for brandvæsenet i Brovst. Først blev de kaldt ud til en brand i en villa i Halvrimmen, og senere til en brand på en landejendom i Sønderkær på Øland.

Med 10 minutters mellemrum blev brandfolkene i Brovst kaldt ud to gange.Foto: Jan Pedersen

Med 10 minutters mellemrum blev brandfolkene i Brovst kaldt ud to gange.Foto: Jan Pedersen

Først blev brandfolkene kl. 14.27 kaldt ud til en brand i en villa i Halvrimmen, men allerede ni minutter efter var den gal igen. Kl. 14.36 løb der et opkald ind om brand på en landejendom på Sønderkær på Øland. Derfor blev brandvæsenet fra Aabybro tilkaldt, og det var dem, der i første omgang tog sig af ejendomsbranden. Opgaven i Halvrimmen var dog hurtigt klaret, og derfor stødte brandfolkene fra Brovst sig til kollegaerne fra Aabybro ved ejendomsbranden på Øland, og efter et par timer tog Aabybro-brandfolkene hjem igen. Ejendommen på Øland var en ældre ejendom, der var under nedrivning. Det formodes, at branden er opstået i forbindelse med afbrændingen af noget bygningsaffald. Det lykkedes at redde stuehuset, mens en staldlænge udbrændte.