Brandvarme Braithwaite scorer igen for Middlesbrough

Martin Braithwaite sparkede Middlesbrough foran 1-0 i 3-0-sejren hjemme over Sheffield United tirsdag.

Martin Braithwaite har stor succes i Middlesbrough, hvor danskeren har scoret i de to første runder i den nye sæson i Championship. Foto: Ed Sykes/Ritzau Scanpix

Martin Braithwaite har stor succes i Middlesbrough, hvor danskeren har scoret i de to første runder i den nye sæson i Championship. Foto: Ed Sykes/Ritzau Scanpix

Sæsonen er indledt med stor succes for den danske landsholdsspiller Martin Braithwaite i engelske Middlesbrough.

Tirsdag aften var danskeren på pletten efter blot syv minutter, da han bragte Middlesbrough foran 1-0 i hjemmeopgøret mod Sheffield United.

Middlesbrough vandt kampen i den næstbedste engelske række, Championship, med 3-0 og har fået en god indledning på sæsonen.

Klubben topper rækken med fire point efter to kampe, efter at det i første runde blev 2-2 ude mod Millwall.

I det opgør scorede Martin Braithwaite også, da han reducerede til 1-2 med tre minutter igen af opgøret, inden Middlesbrough fik udlignet i overtiden.

Dermed har Martin Braithwaite scoret to af Middlesbroughs fem mål i sæsonens første to kampe.

Danskerne, der var med det danske landshold til VM-slutrunden i Rusland denne sommer, er vendt tilbage til Middlesbrough efter et lejeophold i franske Bordeaux.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.