Brasiliansk selskab genoptager flyvninger med ulykkesramt fly

Flyveforbuddet for Boeing 737 MAX blev ophævet i november. Nu er Gol klar til at indsætte flytypen igen.

Boeing 737 MAX var en af de mest mest populære flytyper, før to dødsulykker fik myndighederne til at indføre et flyveforbud i marts 2019. Forbuddet er nu ophævet, og et brasiliansk selskab genindsætter onsdag et af sine syv 737 MAX-fly i rutefart. (Arkivfoto)

Boeing 737 MAX var en af de mest mest populære flytyper, før to dødsulykker fik myndighederne til at indføre et flyveforbud i marts 2019. Forbuddet er nu ophævet, og et brasiliansk selskab genindsætter onsdag et af sine syv 737 MAX-fly i rutefart. (Arkivfoto)

SAO PAULO: Det brasilianske selskab Gol vil genoptage flyvninger med Boeing 737 MAX-fly fra 9. december.

Det oplyser luftfartsselskabet mandag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Flytypen fra den amerikanske producent Boeing var fra marts 2019 til november i år underlagt et flyveforbud efter to styrt i Indonesien og Etiopien, som kostede i alt 346 mennesker livet.

De to ulykker skyldtes angiveligt en softwarefejl, som under visse omstændigheder kunne presse flyets næse nedad, selv om piloterne forsøgte at rette det op.

Gol oplyser, at det inden udgangen af december forventer, at alle dets syv 737 MAX-fly vil få tilladelse til at gå i luften igen.

Meldingen kommer, mindre end en uge efter at American Airlines stod for den første flyvning med et 737 MAX-fly, efter at forbuddet blev ophævet.

Flyvningen skete med medier om bord. Ifølge Reuters for at demonstrere over for offentligheden, at de ændringer, som Boeing har foretaget, gør flytypen sikker.

American Airlines regner med at genoptage passagerflyvninger med MAX 737 senere i december med en daglig rute mellem Miami og New York.

/ritzau/

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.