Musik

Brass Band på vej mod de 75 år for fuld musik

Der måtte hentes ekstra stole ind til weekendens nytårskoncert i Hjørring Sognegård

Hvert instrument i brass bandet skal stemme, og dirigent Brian Nyholm Christensen var i dyb koncentration inden nytårskoncerten i sognegården i weekenden.
Foto: Kurt Bering

Hvert instrument i brass bandet skal stemme, og dirigent Brian Nyholm Christensen var i dyb koncentration inden nytårskoncerten i sognegården i weekenden. Foto: Kurt Bering

HJØRRING:Billetterne var eftertragtede til nytårskoncerten i Hjørring Sognegård i weekenden. De 140 pladser i salen var væk med det samme, og ved at klemme ekstra stole ind her og der, blev der plads til alle de 170, der ønskede at opleve KFUM-spejdernes Brass Bands nytårskoncert. Bandet fylder 75 år næste år. Det har 25 medlemmer i alderen 11 til 61 år, og elevkoret var til koncerten repræsenteret med 16 elever. Det er blandt andet herfra, nye medlemmer af brass bandet kommer. Koncerten bød på bl.a. Puttin’ On The Ritz af Irving Berlin og The Way We Are af Marvin Hamlish, ligesom Vær Velkommen Herrens År var på programmet.