Japan

Brat fald i japansk produktion

TOKYO:Den japanske industriproduktion oplevede et rekordfald i november, viser officielle tal. I forhold til måneden før er der tale om et dyk på 8,1 procent i takt med, at virksomhederne har skåret ned på produktionen for imødekomme recessionen. Det er det største fald overhovedet, siden det japanske erhvervsministerium begyndte at offentliggøre statistikker i 1953. På forhånd havde markedet ventet et fald på 6,7 procent oven på et fald i oktober på 3,1 procent. Der var dog lidt optimisme at hente, da aktiemarkedet i Tokyo åbnede fredag. Det toneangivende Nikkei-indeks åbnede med en stigning på 0,5 procent./ritzau/AFP