Leder

Bratte fald mod bunden i dansk politik

Engang - og så mange år er det altså heller ikke siden - kunne formanden for Dansk Folkeparti sidde trygt og roligt bag rattet og få det til at se ud, som om skiftende statsministre bestemte retningen.

Men de tider er forbi.

Især efter vælgerlussingen sidste sommer, da partiet skrumpede ganske alvorligt ind fra 37 til nu kun 16 mandater, er det, som om partiet er blevet ramt af tvivl om sig selv.

Som politisk redaktør Arne Hardis ret rammende har påpeget i Weekendavisen for nylig: ”Når man er stor, lader man, som om man er for lille til at gå i regering. Når man er lille, drømmer man om at være så stor, at man turde slå i bordet”.

Og faldet mod bunden fortsætter for DF. De nyeste meningsmålinger taler om 11 mandater snarere end de nuværende 16.

Umiddelbart skulle man jo ellers ikke tro, at tiden er løbet fra flere af partiets mærkesager. Men måske er de bare blevet overtaget af andre, først og fremmest Socialdemokratiet, der ser ud til at have lært lektien fra Venstres dage med daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen (V), der i sin tid i genvalgets hellige navn sørgede for at rydde hylderne for flere mærkesager hos S.

Også efter de værste dønninger af coronakrisen bliver det spændende at følge, hvor langt vælgerne er parate til at følge med et socialdemokrati, der tydeligvis gerne går meget langt for at lukke flanken mod højre til Dansk Folkeparti i et - indrømmet - vellykket forsøg på at vinde i det mindste nogle af de gamle vælgere tilbage.

Faldet mod bunden er endnu tydeligere i Uffe Elbæks politiske luftkastel Alternativet, som er skrumpet ind til nu ét mandat i Folketinget (med mindst 50 omhyggeligt opregnede ordførerskaber, fremgår det af Folketingets hjemmeside!) og en oprindeligt meget stormomsust formand.

Hertil kommer nu kun tre frie grønne stemmer - og så en nyudklækket folkesocialist i skikkelse af Rasmus Nordqvist, der havde sat næsen op efter at blive kalif i stedet for kaliffen, men nu i stedet har søgt tilflugt hos SF, altså et af de gamle, etablerede partier.

Ethvert folketingsmedlem er kun ansvarlig over for sig selv og det mandat, som vedkommende har fået stillet til rådighed - grundloven rummer ikke ét ord om partiet - men lige i tilfældet med Alternativet, der uhyre bevidst har søgt helt andre veje end de gængse, havde det nok været mere ærligt over for vælgerne helt at springe fra i stedet for at vise, at der reelt er et alternativ til Alternativet.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden