Brazz symfoni

Medlemmer af The Brazz Brothers er professionelle til fingerspidserne, men spiller med en gejst som en flok glade amatører. Foto: Michael Bygballe

Medlemmer af The Brazz Brothers er professionelle til fingerspidserne, men spiller med en gejst som en flok glade amatører. Foto: Michael Bygballe

Det er ganske enkelt imponerende så bredt det norske Brazz Brothers ensemble favner. Disse seks musikere, som har spillet sammen nu i 30 år, kombinerer alle tænkelige musikalske genrer. De krydser alle musikalske landegrænser og lader sig inspirere af både brass band og New Orleans jazz, norsk såvel som afrikansk folkemusik, ligesom de bevæger sig ganske ubesværet indenfor både kompositionsmusik og improvisationmusik. På trods af denne mangfoldighed i form og udtryk, eller måske netop på grund af den, får deres musik et dybt personligt udtryk. Samtidigt er de seks musikere musikalsk set professionelle til fingerspidserne, samtidigt med at de spiller en gejst som en flok glade amatørmusikere. Brazz Brothers tager nok musikken alvorligt, men den ender med at blive alt andet end lige netop det, de er et fornøjeligt bekendtskab, og man bliver ganske enkelt glad i låget i deres selskab. I den særskilt norske afdeling af brazzernes repertoire mødtes norske folkedanse med dixielandmusikken og brassband traditionen med den symfoniske musik. Men først blev rummet skabt med de fem messingblæsere placeret i hvert sit verdenshjørne, så Multisalen i Nordkraft akustisk blev omdannet til en katedral. Som dybt professionelle musikere, der ved hvor vigtig lyden er, havde Brazz Brothers valgt at forstærke alle instrumenter, det samme gjaldt i øvrigt symfoniorkestrets instrumentgrupper, ligesom orkestret var forsynet med medhør, så alle kunne høre hinanden tydeligt. Jan Magne Førdes komposition smukke "Domen" fik vi således at høre, som det har lydt i domkirken i Trondhjem, hvortil den er skrevet. Storladent og ikke spor kedeligt Men brazzernes største inspiration er den afrikanske folkemusik, dels den oprindelige folkesang, men mest i den form som de fleste vesteuropæere kender den, igennem Abdullah Ibrahims kompositioner og indspilninger. Den smukke koral, "Wedding", blev spillet i lange melodiske bølger til akkompagnement af et orkester af afrikanske fugle fra træblæsere, slagtøj og percussionisten Kenneth Ekornes. "Marabu Blue", også en koral med et traditionelt afrikansk beat og den flotte valdhornsolo af Runar Tafjord. Den tanzanianske børnesang "Ae-Ae", en afrovals i Runars flotte orkesterarrangement. "African Hymn" som en storladen afrikansk "Helios" ouverture. Ind imellem blev instrumenterne gemt væk for at give plads til brazzernes fremførelse af traditionelle danse og sange, masai dansen med indlagte skihop og den afsluttende "Kangivumanga", gennemført smukt og stilrent, og iblandt meget meget morsomt. Hele koncerten blev man guidet kyndigt og ikke spor kedeligt igennem af trompetisten Jarle Førde. Ensemblet udvidet med 60-70 musikere Og symfoniorkestrets rolle i det alt sammen? Ikke som man kunne have frygtet det blot akkompagnerende, men netop medspillende, her var 6 mands ensemblet blot udvidet med 60-70 musikere. Nogen dirigent var ikke nødvendig, et vip med et valdhorn eller en trompet var stort set alt der behøvedes, og fra salen så det ud til, at alle havde nydt det lange prøveforløb med brazzerne og nød at være med. I Abdullah Ibrahiums "African Marketplace" i Helge Førdes arrangement imponerede orkestret oven i købet med et længere soloforløb, hvor alle orkestergrupper kom på banen og spillede op mod hinanden, så det tordnede og blitzede ud over fjorden. Jeg tror godt, vi kan regne med at snarligt genhør med disse bindegale, men meget sympatiske nordmænd i selskab med symfoniorkestret. Jeg vil i hvert fald glæde mig til det. Tore Mortensen kultur@nordjyske.dk The Brazz Brothers in Symphony med Aalborg Symfoniorkester Nordkraft, fredag aften