Musik

Et enkelt nordjysk navn er med i puljen ved Dansk Melodi Grand Prix 2018

Den 19-årige frederikshavner Lasse Meling er eneste nordjyske deltager ved det store musikalske show i Gigantium i Aalborg lørdag den 10. februar.

19-årige Lasse Meling er eneste nordjyske deltager ved Dansk Melodi Grand Prix 2018. (Foto: Lasse Melings Twitter-profil).

19-årige Lasse Meling er eneste nordjyske deltager ved Dansk Melodi Grand Prix 2018. (Foto: Lasse Melings Twitter-profil).

MUSIK:Navnene til både Dansk Melodi Grand Prix 2018 og børnenes MGP er nu offentliggjort. Begge shows finder sted i Gigantium i Aalborg - men nordjyske artister skal man dog kigge meget langt efter.

Youtube-fænomenet Lasse Meling er nemlig den eneste deltager, som har bopæl i landets nordligste region, når de voksne den 10. februar kan opleve glimmer og vilde kjoler til den store guldmedalje. I børnenes MGP er der præcis nul nordjyske deltagere. Så her skal stemmen placeres et andet sted, når showet den 17. februar løber af stablen.

Lasse Meling stiller op med sangen Unfound. En sang, der rammer scenen som nummer 6. Den 19 årige frederikshavner blev kendt tilbage i 2012, da han i en alder af bare 13 år foldende sig musikalsk ud på Youtube. Siden har han indspillet musik med flere anerkendte sangskrivere i New York. Og i 2013 kom hans hidtil største hit All about you på gaden.

I deltagerfeltet hos de voksne finder man desuden 90’er fænomenet Whigfield, som i dag kalder sig Sannie. Og så kan du også opleve tidligere forsanger i Le Freak, Ditte Marie Agersted Kristensen. I sangskriverfeltet kan prominente navne som Clara Sofie og Chief 1 fremhæves. Læs nærmere om showet her.

Det bliver i øvrigt endnu engang værterne Annette Heick og Johannes Nymark, som svinger pisken over de voksnes show. Hos børnene er det Mette Lindberg og Kristian Gintberg, der trækker i værtstøjet. Finalen i de voksnes Eurovision Song Contest finder sted i Lissabon lørdag den 12. maj.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst