Breaking News

1. juni er det 25 år siden CNN gik i luften og lancerede 24-timers nyhedsdækning. Døgnnyhederne har betydet mere oplyste mennesker og har bidraget til opblødningen af østblokken, men de har også betydet, at uinteressante begivenheder ophøjes til verde

Da de første missiler oplyste Bagdads nattehimmel 17. januar 1991 var 40 udenlandske journalister samlet på Al-Rashid hotellet i den irakiske hovedstad. Dagen før var FN's ultimatum om irakisk tilbagetrækning fra Kuwait udløbet, og i den persiske Golf lå amerikanske og britiske hangarskibe og skvulpede side om side - bemandet med jagerfly og langtrækkende missiler. Alle journalisterne på hotellet var klar. Til en krig verden havde ventet på. En krig alle vidste, var på vej. Det var ikke længere et spørgsmål om dage, men om timer og minutter før Bagdads nattehimmel ville blive sat i brand. Alligevel havde kun én af journalisterne udstyret til at sende et tv-signal ud af byen. CNN's Peter Arnett. Da krigen brød ud, rapporterede han live fra hotellets tag med den raket-oplyste nattehimmel i baggrunden, og mens de andre tv-journalister i de følgende dage forlod landet én efter én, skiftede tv-seere verden over i samme takt over på den amerikanske nyhedskanal CNN. For det var her, krigen udspillede sig. Live. På direkte tv. Som den første krig nogensinde. Live - direkte Det var Breaking News. Et udtryk, CNN selv havde lanceret, og som senere skulle blive et almindeligt anvendt udtryk for de helt store tv-begivenheder. Golfkrigen var en verdensnyhed, der udspillede sig direkte foran tv-seerens øjne. Og ikke i en sammenklippet version af dagens begivenheder serveret i en nyhedsudsendelse klokken 19 eller 20 - men live. Direkte. Når det skete, mens det skete. Det var dét, mediemillionæren Ted Turner havde haft i tankerne, da han et årti før havde startet det ambitiøse Cable News Network i Atlanta. Og selvom konceptet med 24-timers nyhedsdækning havde vist sit værd under store verdensbegivenheder som attentatet på Reagan i 1981, Tjernobyls lækage, Challenger-ulykken i 1986 og Berlinmurens fald i 1989, så var det her det helt store gennembrud. Verdens eneste supermagt i krig mod et mellemøstligt diktatur. Præsidenten George Bush mod diktatoren Saddam Hussein. Den hærdebrede General Norman Schwarzkopf i spidsen for en overlegen amerikansk kakiklædt giganthær. Nye superavancerede, millimeterpræcise raketter. Ørkensand, olie, tanks, scud-missiler. Det var dét hele verden ville se. Og det eneste sted, de kunne se det hele, var på CNN. 24-timer i døgnet med en til lejligheden komponeret golfkrigs-jingle. Og det hele i en dækning, der var så massiv og overlegen, at Jyllands-Postens Stig Olesen måtte spørge, om CNN havde erhvervet rettighederne til krigen. Det store pusteri Efterspørgslen efter 24-timers nyheder var ikke årsagen til CNN. CNN var årsagen til efterspørgslen. I 1980 var folk udmærket tilfredse med den eksisterende, traditionelle nyhedsdækning, hvor de nationale kanaler på bestemte tidspunkter af døgnet - som DR1 og TV2 gør det i dag - samlede dagens begivenheder i en samlet pakke og præsenterede dem for seerne. Det lavede CNN om på. Ifølge Jørgen Poulsen, professor i journalistik på RUC, er det dog et noget kunstigt behov, der er skabt: - Ved at have en kanal, der sender nyheder døgnet rundt, får man konstrueret en bevidsthed om, at der sker noget hele tiden. I virkeligheden er der jo ikke så mange "breaking news", men folk fik det indtryk, at de lige pludseligt skulle følge med hele tiden, for tænk nu, hvis der skete noget, de gik glip af, siger Jørgen Poulsen, som mener, at CNN - og de andre kanaler med døgnnyheder - derfor ofte er nødt til at puste en halv vind op til en orkan: - Engang brugte de et helt forår på at skabe et falsk indtryk af, at Nordkorea og Sydkorea var på kanten af atomkrig. I virkeligheden skete der ikke noget særligt dernede, men folk troede på det hele, og alle andre medier hoppede med på historien. Da jeg selv rejste derned, kunne folk slet ikke forstå jeg turde. Men så en dag stoppede politiet i Los Angeles O.J. Simpson ude på motorvejen, og så var atomkrigen i Asien fuldstændig glemt, og sendefladen blev ryddet i mange, mange måneder til fordel for O.J. Jørgen Poulsen kalder det for et oplysningsmæssigt tilbageskridt, at 24-timers nyhedskanalerne hele tiden er nødt til at gøre et stort nummer ud af nyheder, som egentligt ikke kan bære dækningen. Han nævner de mange historier om store skovbrande i Australien som et andet eksempel. For er der noget belæg for, at der er flere brande i Australien nu, end der var for 30 år siden? - Nej, men det er godt tv. Derfor ser vi billederne af brandene igen og igen, og derfor får folk naturligvis det indtryk, at det brænder hele tiden dernede. Jerntæppet Problemet for CNN - og andre kanaler med døgnnyheder - er, at seertallene er dybt afhængige af verdens gang. Af terrorisme, naturkatastrofer og politiske skandaler. For som CNN's første direktør Reese Sconfield sagde: - Når nyhederne er kedelige, så er CNN også kedelig. I Europa kalder andre tv-stationer fænomenet for "CNN-syndromet". Når der sker noget stort i verden, zapper alle over på kanalen for at følge med og se, hvad der sker, men når verden arter sig og alt ånder fred og ingen fare, så falder seertallene markant. Men CNN kan ses i 89 millioner amerikanske hjem og af mere end 1,5 milliarder mennesker i resten af verden, og det har gjort kanalen til en magtfaktor, hvis lige - i følge Jørgen Poulsen - ikke eksisterer: - CNN har betydet utroligt meget for skabelsen af verdens dagsorden, som verdensledere og politikere har været nødt til at forholde sig til. Den position har de stadigvæk. Jeg har svært ved at forestille mig nogen tv-station i verden, der har samme magt som CNN. Det illustreres ved, at mange forskere - heriblandt Jørgen Poulsen - tilskriver CNN og de andre store satellit-stationer en stor del af æren for hele opblødningen af østblokken. - Fra begyndelsen af 80'erne kunne en kanal som CNN pludselig sende deres tv-signal 10.000-20.000 kilometer gennem luften. På den måde blev det umuligt for de lukkede østeuropæiske lande at holde de vestlige tv-signaler væk, og når østeuropæerne kunne sidde og se den vesteuropæiske velstand på tv og se udsendelser om valg og demokrati, var det helt sikkert med til at bløde op på den anden side af jerntæppet, siger Jørgen Poulsen. Overhalet af ræven Op gennem 90'erne var CNN den eneste kanal, der sendte 24-timers nyheder, og positionen som nyhedsleder - i både USA og verden udenfor - var uden konkurrence. I 1996 startede Fox News Network og MSNBC og gav lige så stille CNN konkurrence. På den europæiske nyhedsfront kom Sky News og BBC World til og gjorde indhug på det europæiske tv-marked. Indtil årtusindeskiftet var CNN på trods af konkurrencen stadig i en klasse for sig, men i 2002 blev kanalen for første gang nogensinde overhalet af Fox News i seertal. Siden da - og i særdeleshed i 2005 - har FOX vokset sig langt større end CNN. Fox News ligger i snit på over fem millioner seere, mens CNN er nede på gennemsnitlige seertal på 1,7 millioner. Alene i februar måned faldt CNN's seertal med 16 procent, og stationen har ikke siden golfkrigens udbrud i 1991 haft lavere seertal. Fox News er kendt for at være en meget højreorienteret kanal. Og ikke en kanal, der gør meget for at skjule sit politiske ståsted. Når der interviewes politikere er det i mere end otte ud af ti tilfælde republikanere, der får taletid, og det er ikke usædvanligt, at demokrater og andre venstreorienterede bliver kaldt kommunister af studieværten, og endda i enkelte tilfælde bliver smidt ud af studiet, hvis de er for frække. Fox's magt og seertal er steget i nogenlunde samme takt som præsident Bush's popularitet, og har efterladt CNN med dårlige seertal og et ry i USA som en venstreorienteret kanal. Et ry, der står i kontrast til Jørgen Poulsens opfattelse af CNN, som værende det helt modsatte: - Faktisk mener jeg, at CNN er mikrofon for den siddende regering i USA. Efter 11. september er det jo blevet ulovligt at sætte spørgsmålstegn ved amerikansk politik, og det gør CNN stort set heller ikke. Mange af de nyheder, de sender ud, og som resten af verdens tv-stationer kopierer og bringer videre, stammer direkte fra Det Hvide Hus og et udtryk som "War on terrorism", det er jeg faktisk i tvivl om, hvem der opfandt. Var det George Bush eller CNN?, spørger Jørgen Poulsen. Så om CNN i virkeligheden er højreorienteret eller venstreorienteret, afhænger nok i høj grad, om man vurderer det fra den vestlige eller østlige bred af Atlanterhavet. Den danske forbindelse I Danmark er CNN ikke stor. Alle kender navnet, 60 procent af befolkningen kan se kanalen, og vi ved præcist, hvad konceptet er - men danskerne vil se dansk fjernsyn. I gennemsnit ser danskerne CNN i cirka to minutter om ugen, mens den anden store europæiske nyhedskanal, BBC World, ses i fire minutter. Til sammenligning bruger danskerne seks en halv time på TV2 om ugen. Når der sker store ting i verden, sker der en tydelig stigning i danske seere på CNN, men de fleste tænder for DR eller TV2. Men mens den danske tv-seer ikke har ladet sig påvirke i vanvittig høj grad af CNN og de andre nyhedskanaler, men foretrækker danske kanaler, så har de danske kanaler i høj grad kopieret CNN: - TV2 og DR har taget CNN og de andre nyhedskanalers stil til sig. I en typisk nyhedsudsendelse på 25 minutter har de mellem 14 og 20 indslag, så de enkelte nyheder bliver kortere og kortere. Det betyder, at udtalelser og indslag bliver klippet meget hårdt, og hvor man før i tiden ville kunne høre en kilde give en lang og grundig forklaring, så får man kun lov at høre på folk i ti sekunder nu om dage, siger Jørgen Poulsen om den kraftige inspiration fra den kanal, der introducerede 24-timers nyheder. En kanal, der i disse dage lever et roligt liv, men som sidder klar 24 timer i døgnet, hvis der sker noget ude i verden. Klar til at sætte en grafik på skærmen med to ord, de selv opfandt, og hver dag tørster efter at bruge. Breaking news.