Velgørenhed

Bred afvisning af pant på batterier

Politisk forslag om pant på batterier modtages køligt af branchen og affaldsselskaberne. I stedet opfordrer de til styrket frivillig indsamling af batterier

Et forslag fra Venstre om at indføre pant på batterier vækker ikke begejstring hos hverken batteribranchen, de kommunale affaldsselskaber eller butikshandlen. De forudser voldsomme praktiske problemer med et nyt indsamlingssystem, der risikerer at drukne i bureaukrati. - Venstre foreslår en ordning, som både er dyr og fuldstændig umulig at administrere. Hvordan vil man f.eks. gardere sig mod, at kreative sjæle kører til Tyskland og henter brugte batterier, som kan afleveres med fortjeneste i Danmark, spørger direktøren for Batteriforeningen, Frederik Madsen. Foreningen repræsenterer de store batteriproducenter og -importører. Han peger på, at systemet kræver omfattende mærkning af batterier, og at batterier er meget mere end den pakke med seks, forbrugeren køber i supermarkedet. - Rigtig mange batterier importeres fra udlandet i et apparat. De skal pilles ud af fødselsdagskort, legetøj og boremaskiner og mærkes. Tænk på, hvad det vil betyde for prisen. Det er praktisk umuligt at gennemføre, siger han. Batteriforeningen foreslår i stedet, at den nuværende frivillige indsamling af batterier forbedres - f.eks. ved, at alle kommunerne pålægges at samle batterier ind via dagrenovationen, sådan som det i dag sker i en række kommuner med stor succes. Samme holdning har butikshandlens brancheorganisation, Dansk Erhverv. De støttes langt hen ad vejen af de fælleskommunale affaldsselskaber - RenoSam. - Vi er villige til at drøfte alle effektive muligheder for at indsamle så mange batterier som muligt, herunder også pant. Men det kan let blive meget kompliceret og dyrt, siger Renosams direktør, Jacob H. Simonsen, til Ritzau. Siden marts har RenoSam anbefalet alle kommuner og affaldsselskaber at indføre enkle ordninger for at få indsamlet de batterier, der ellers skaber miljømæssige problemer. En række kommuner har gjort det med stor succes. De beder borgerne om at lægge brugte batterier i en pose på skraldespandens låg, så tager skraldemanden dem med. - Det koster næsten ingenting, og bureaukratiet er lig nul. Derfor er det værd at overveje, om man vil etablere et nyt stort system, når vi i forvejen har ret gode og billige alternativer, siger Renosams direktør, Jacob H. Simonsen til Ritzau. I 2005 blev der brugt 2700 tons batterier i Danmark, og kun 25 procent blev indsamlet, men det er godt nok til at indfri kravene i EU’s batteridirektiv, der indføres næste år. Det er uambitiøst, mener miljøorganisationerne. I de kommuner, hvor borgerne lægger batterierne på skraldelåget, er resultatet da også markant bedre. På Bornholm blev den frivillige indsamling af batterier fordoblet, så øen nu indsamler cirka 65 procent af sine batterier. En tilsvarende ordning i Silkeborg betød en øgning med 40 procentpoint./ritzau/