Skagen

Bredde med ambitioner

SKAGEN:I Skagen Idræts Klub spiller de fodbold for sjov. Det er først og fremmest en klub for bredden. - Men vi har selvfølgelig også sportslige ambitioner, sagde formanden Eric Stensgaard, da han på generalforsamlingen glædede sig over, at klubben i sidste sæson havde tre kredsmestre. Det var lilleput 2 drenge, drenge 1 og ynglinge herrer. Klubben lægger vægt på, at alle får de sammen tilbud og de samme oplevelser. Målsætningen for 2003 var, at alle skulle på tur eller deltage i en cup. Miniput og lilleput besøgte Brøndby. De ældre spillere deltog i Limone Cup i italien og var på udlugter til Sansiro stadion, Verona, Europa cup kampe og meget mere. - Jeg vil gerne rose vores medlemmer for en formidabel opførsel overalt. Jeg er stolt over, at vi kan have vore børn og unge med ud i den store verden uden problemer, især når vi ser, hvordan andre unge opfører sig, sagde Tom Frandsen fra ungdomsudvalget. Om afvikling af kampe med kampledere i stedet for dommere i sæson 2004 sagde Eric Stensgaard: - Jeg ved ikke, hvordan klubberne skal finde nok kampledere, og hvordan de kan uddannes på et par timer og så være i stand til at dømme kampe.