Fjerritslev

Brede smil hos SuperBrugsen

Omsætningen steg sidste år til 70 millioner kroner i Fjerritslev. Det er tre millioner kroner bedre end året før

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Et af punkterne på generalforsamlingen var regnskabet, som blev godkendt.

FJERRITSLEV:SuperBrugsen i Fjerritslev omsatte sidste år for 70 millioner kroner. Det er en fremgang på tre millioner kroner. Resultatet er netop fremlagt på generalforsamlingen.

Der er sket flere fremskridt i 2014. Blandt andet det lokale samarbejde mellem COOP og Thorupstrand, som dagligt sender frisk stenbiderrogn til udvalgte COOP-butikker. Det er ikke kun butikken på byens hovedstrøg, som klarer sig ganske godt. LokalBrugsen i Vester Thorup, som hører ind under SuperBrugsen, kan ligeledes se tilbage på et tilfredsstilende år.

Butikken er i øjeblikket ved at udvide med flere kvadratmeter og ny hovedindgang. Det arbejde ventes færdigt 1. juni i år. På generalforsamlingen var der genvalg til formand Jytte Pedersen, næstformand Ernst Randbøll og sekretær, Lone Hansen. Nyvalgt blev suppleant Helen Jensen.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.