EMNER

Bredhoftede konklusioner

Svar på læserbrev 12.6. angående Anders Gravers og Kammerat Stalin: ”Nu skal man jo ikke hænge sig i historien!” er jeg citeret for at have sagt.

Kender Anders Gravers mon et eneste menneske, der kunne tænkes at sige den slags i ramme alvor? Jeg gør heldigvis ikke. Selv Anders Gravers’ noget bredhoftede konklusioner kan ikke svække den glæde og stolthed, jeg føler ved at have modtaget Gelsted-Kirk-Scherfig-Kulturprisen sidste år. Da jeg ikke manglede smør på brødet, fandt jeg det naturligt at lade pengedelen gå videre til det økonomisk trængte Dagbladet Arbejderen. Der hørte de penge hjemme. Hvis vi udelukkende vælger aviser udfra, hvem der udgiver dem, og hvilke politiske holdninger, de måtte have, og om vi er enige nok, så er vi ude på et demokratisk skråplan. Arbejderen er en fremragende avis, der stiller centrale og anderledes spørgsmål. Jeg læser den med stor glæde og irritation. Sådan har jeg det også med NORDJYSKE og andre aviser. Jeg bryder mig derimod ikke meget om alle de lunkne gratisaviser. De gør os ligeglade, og det er skadeligt for kvaliteten af den folkelige debat og dermed for demokratiet. Mit syn på Stalin afviger ikke fra alle andres. Han var en katastrofe. Om nogen har ham hængende på væggen rager ikke mig. Han er en del af historien ligesom Djengis Kahn, Mahatma Gandhi, Kejser Nero og Boris Jeltsin. (Holger Danske, som Gravers pryder sin hjemmeside med, er derimod en opdigtet figur ligesom Skipper Skræk.) At Gravers ikke mener, jeg er demokratisk indstillet, kan jeg godt leve med. Han er sikkert også ligeglad med, hvad jeg mener om ham, men hvad i alverden har Jørgen Pyndt med denne tynde vælling at gøre? Lad mig slå fast, at Jørgen er en ordentlig mand, der tit går med slips, og som ikke kan mistænkes for at hylde Stalin eller andre massemordere. Det er straks noget helt andet med mig, det kan jeg også godt selv se. . Venlig hilsen og Rød Front.