Udland

Breivik: Det var barbarisk

Anders Breivik gentog sine holdninger om "det multikulturelle eksperiment" under sin afsluttende bemærkning.

Breivik: Det var barbarisk

Mens tilhørerne forlod retssalen i en stille protest, indledte Anders Behring Breivik sin afsluttende udtalelse med at konstatere, at det, der skete 22. juli 2011, var "barbarisk".

- Jeg husker, at jeg den 21. juli tænkte, efter flere års planlægning, at jeg ville dø. Den næste dag, da jeg var 200 meter fra regeringsbygningen, tænkte jeg, at jeg ville dø om to minutter, sagde Anders Breivik, da han kom med sin afsluttende bemærkning.

Massemorderen benyttede lejligheden til at gentage sine ekstreme holdninger om det norske samfund, og det han kalder "det multikulturelle eksperimentet".

Han viste ingen tegn på, at han bemærkede protesten fra tilhørerne.

- Jeg tror, ​​vi alle kan enige om, at det, der skete 22. juli i regeringskvarteret og på Utøya var en barbarisk handling, sagde han med en underforstået henvisning til sine tidligere udtalelser i retten.

Her har han forklaret, at i hans verden kan et mindre barbari være nødvendigt for at forhindre en større barbari.

/ritzau/NTB