Breschel er styrtet og udgået af regnfuldt VM

Danmarks VM-chancer er faldet med mindst en tredjedel. Matti Breschel havde medaljedrømme, men er styrtet.

Breschel er styrtet og udgået af regnfuldt VM

Matti Breschel er styrtet og ude af VM-løbet i Toscana.

Efter flere dage med godt vejr er søndagens VM-løb på mere end 272 kilometer præget af massiv regn.

De glatte veje har kostet styrt, og Matti Breschel var blandt de første til at udgå, da rytterne efter rundt regnet 100 kilometer fra Lucca ramte rundstrækningen ved Firenze.

Mens italienerne satte hårdt tempo, skete styrtene lidt længere nede i feltet.

Matti Breschel var Danmarks måske bedste bud, men han er ude, mens Chris Anker Sørensen også blev sat tilbage af et styrt og kæmper for at komme tilbage til de forreste.

Jakob Fuglsang er til gengæld godt med fremme på hjul hos italienerne.

Matti Breschel er imidlertid ikke den eneste, som er udgået.

Også den tidligere verdensmester Mark Cavendish, sidste års Tour-vinder Bradley Wiggins og dette års Vuelta-vinder Chris Horner er udgået.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst