Breschel hædret som bedste rytter i 2010

Matti Breschel blev tirsdag kåret som årets cykelrytter efter en sæson med sølv ved VM på landevej.

Matti Breschel er den bedste danske cykelrytter i 2010. Foto: Scanpix
Cykelsport 21. december 2010 17:34

Matti Breschel blev tirsdag kåret som årets cykelrytter 2010. Breschel, der i september vandt sølv ved VM på landevej i Australien, slog fire andre nominerede i afstemningen, der var arrangeret af Danmarks Cykle Union og Post Danmark. De øvrige nominerede var Chris Anker Sørensen, Jakob Fuglsang og Alex Rasmussen samt juniorverdensmester i forfølgelsesløb Lasse Norman Hansen. Vinderen blev vundet via en afstemning blandt magasinet Cyclingworlds læsere. Mens det blev til sølv ved VM i Australien, så vandt 26-årige Breschel den belgiske semiklassiker Dwars door Vlaanderen i 2010, som blev hans sidste på Bjarne Riis' Team Saxo Bank-mandskab. Fra næste sæson skal Breschel køre for Rabobank. /ritzau/

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...