Breschel snupper sæsonens første sejr

Michael Mørkøv op på andenpladsen.

Matti Breschel vandt fredag sæsonens første sejr. Arkivfoto. Benoit Doppagne/Scanpix

Matti Breschel vandt fredag sæsonens første sejr. Arkivfoto. Benoit Doppagne/Scanpix

SCHIFFLANGE:Efter en sæson præget af modgang lykkedes det fredag endelig for den danske cykelprofil Matti Breschel at opleve noget optur.

Den danske Tinkoff-Saxo-rytter vandt 2. etape af Luxembourg Rundt, da han var bedst på de 157,4 forholdsvis flade kilometer fra Rosport til Schifflange.

Sejren var Breschels første i 2014. Breschel henviste konkurrenterne i spurten, hvor det gik lidt op ad.

- Matti viste, hvad han kan, når han er på toppen, og han var bare den stærkeste af alle i dag. På samme tid blev Michael Mørkøv nummer fem, og han er nu nummer to samlet, siger sportsdirektør Fabrizio Guidi i en pressemeddelelse.

Torsdag blev holdkammeraten og landsmanden Michael Mørkøv nummer to på 1. etape.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.