EMNER

Brev fra Barroso til Helle T.

Kære Helle. Jeg siger også tak for sidst. Det var et behageligt møde for både øjne og øren, og jeg glæder mig allerede til næste gang.

Det er en fantastisk regering, I har fået sammensat, når man tænker på, at både S og SF tabte valget, mens den afgående statsminister vandt! Jeg blev noget forbavset, da jeg så, at en blot stor dreng, som naturligvis blev vraget af vælgerne med sølle knap 700 stemmer, blev skatteminister. I er ikke kede af det! Udenrigsministeren - Aij døunt nøw wåt to sæy! Beskæftigelsesministeren. Er det ikke hende, der ønsker dagpengene højere end arbejdslønnen? Kirkeministeren. Troen flytter bjerge. Lad os alle bede! Vækst-og erhvervsminister. Kære Helle. Undskyld jeg siger det, men vi taler alle om det i hele Europa. At man kan udnævne en minister, som engang var parat til at "sælge" sit fædreland, er uforståeligt for alle med blot et gran af nationalfølelse. Endelig er der jeres økonomi- og indenrigsminister. Jeg hører, I har ønsket at komme af med en kvinde, som har domineret meget de sidste 10 år i dansk politik. Her har I fået en ny, som I kan takke for jeres ministertaburetter. Mon ikke hun tager sig så godt betalt, at Jeres beslutninger ligger i hendes hænder? Helle - jeg håber, du tilgiver mig, efter jeg nok har blandet mig lidt rigeligt i jeres indre anliggender. Gud bevare Danmark! Mange hilsner og forhåbentlig på gensyn. Barroso