Lokalpolitik

Brian alene i verden...

Hård kritik af storkommunens første år fra ekskluderet S¿er

Tre mod én. Brian Pedersen (SF) isoleret på venstre fløj. Metalformanden fra Sæby var i undertal mod de øvrige byrødder, Birgit Hansen (S), Mogens Brag (V) og Peter Nielsen (C). Til gengæld havde Brian Pedersen flest tilhængere blandt publikum i Sæby Fritidscenter mandag aften. 
Foto: Bent Jakobsen

Tre mod én. Brian Pedersen (SF) isoleret på venstre fløj. Metalformanden fra Sæby var i undertal mod de øvrige byrødder, Birgit Hansen (S), Mogens Brag (V) og Peter Nielsen (C). Til gengæld havde Brian Pedersen flest tilhængere blandt publikum i Sæby Fritidscenter mandag aften. Foto: Bent Jakobsen

SÆBY:Målet var stordriftsfordele. Men resultatet er blevet stordriftsulemper. Det forventede økonomiske rationale er endt i merudgifter og ringere serviceniveau over for borgerne. Alt i alt har centraliseringsdillen spillet fallit. Det siger byrådsmedlem Brian Pedersen (SF). På et tværpolitisk borgermøde mandag aften gav han dumpekarakter til kommunalreformen på stort set alle områder: Arbejdsmarkedet, skolevæsenet, socialområdet og ikke mindst byrådsflertallets økonomiske luftkasteller. De øvrige paneldeltagere, Birgit Hansen (S), Peter Nielsen (C) og Mogens Brag (V), klandrede Brian Pedersen for ¿at sætte sig over i et hjørne og frasige sig ansvaret for de store opgaver¿. - Brian og SF har meldt sig ud og skylder svar på, hvad SF så vil i stedet, sagde Mogens Brag. Mødet, der var arrangeret af Liste 2004, viste stor betænkelighed og stor utilfredshed fra borgerne i det sydlige opland af Frederikshavn Kommune.