Brian Holm går ind i politik

Efter mange år som cykelrytter og sportsdirektør vil han nu være politiker

Brian Holm vil være politiker for De Konservative. Arkivfoto

Brian Holm vil være politiker for De Konservative. Arkivfoto

KØBENHAVN:Brian Holm er kendt inden for cykelsporten, men snart kan han også skabe sig et navn som politiker.

Holm, der i øjeblikket er sportschef for cykelholdet Omega Pharma-Quickstep, stiller op til kommunalbestyrelsen i Frederiksberg for De Konservative.

- Jeg har tænkt mig at gå ydmygt til opgaven og håbe på, at jeg kan hjælpe til, at Frederiksberg fortsat vil være et godt sted at bo.

- Om jeg kan drage paralleller fra sportsverdenen, må du spørge mig til om et år. Det bliver en ny verden, der åbner sig, men jeg vil da håbe, jeg kan drage nytte af de erfaringer, jeg allerede har, siger Brian Holm til DR Sporten.

Hårdfør type

50-årige Brian Holm var kendt som en hårdfør rytter i sin aktive cykelkarriere, hvor han i 1990’erne kørte med Bjarne Riis på tyske Team Telekom.

Senere blev han diagnosticeret med kræft, og efter at han fik bugt med sygdommen har han arbejdet for at støtte kampen mod kræft.

Ligesom de fleste andre cykelryttere fra sin samtid har Brian Holm indrømmet, at han benyttede sig af doping.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.