EMNER

Brian Pedersen mod alle de andre

Stop centraliseringen, opfordrede Brian Pedersen (SF)

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Mogens Brag (V): Hvis ikke det var Volstrup Skole, var det så Gærum eller Hørby, Brian og SF ville lukke? Foto: Bent Jakobsen

SÆBY:Skal man anlægge en pragmatisk linje, sluge nogle ideologiske kameler og søge indflydelse på den førte politik? Eller skal man være tro mod sine idealer, lade være med at sælge ud af grundlæggende principper og politiske holdninger og stå fast - selv om det betyder, at man bliver sat uden for døren og mister direkte politisk indflydelse? Det spørgsmål må enhver lokalpolitiker undertiden tage stilling til. Brian Pedersen (SF) valgte det sidste og det kostede ham som tidligere omtalt medlemskortet i Socialdemokratiet. I stedte blev han SFer. Det har han ikke fortrudt. - Jeg er glad for skiftet til SF. I dag kan jeg se, at jeg er mere enig med SF end med dem i byrådet, der kalder sig socialdemokrater, sagde Brian Pedersen på mandagens borgermøde. Og opremsede en række sager, hvor vandene skiller: Privatiseringen af den kommunale forsyning, lukning af tre skoler, prestigebyggeri af skole og rådhus i Frederikshavn, salg af materialgården i Sæby med mere. Embedsmandsvælde - Sammenlægningen af tre kommuner skal bygge på ligeværdighed. Vi skal undgå, at magtens centrum kommer til at ligge i Frederikshavn. Det stod i SF¿s valgprogram og det er min holdning, sagde Brian Pedersen og advarede mod den omsiggribende centralisering. - I Sæby har vi mistet posthuset og politistationen. Nu snakker man om også at lukke jobcentre i Skagen og Sæby, fordi de er for små. Hvad bliver det næste? Landsbypolitikken har ramt Sæby og Skagen. - I dag er det ikke politikerne men embedsmændene, der bestemmer. Det er på tide, at vi vågner op og siger fra. - Alt skal rives op med rode, kastes op i luften og vendes otte-ti gange og så må vi se, hvor det lander.