EMNER

Brian vælger vest

Formanden for teknisk udvalg, Brian Pedersen (SF), holder fast i, at cykelstien skal ligge på den vestlige side af Solsbækvej

Foreløbig ender cykelstien her, lige syd for Sæby. Men det er meningen, at stien skal fortsætte helt til Voerså. Foto: Peter Broen

Foreløbig ender cykelstien her, lige syd for Sæby. Men det er meningen, at stien skal fortsætte helt til Voerså. Foto: Peter Broen

Formanden for teknisk udvalg, Brian Pedersen (SF), holder fast i, at cykelstien skal ligge på den vestlige side af Solsbækvej. Holdningen hos formanden er, at trafiksikkerheden bliver bedre, at naturen skånes og at det også er billigere at placere cykelstien på den vestlige side. - På den østlige side af vejen er der mange små stikveje til strand og natur. Derfor vil det være farligt, hvis cyklister skal passere disse ind- og udkørsler. Ved at placere cykelstien på den vestlige side sikrer vi også, at borgerne fra villakvarterene i Sæby ikke skal krydse vejen for at komme på cykelstien, siger Brian Pedersen. - Men kan du slet ikke se, at cykelstien vil ligge langt mere naturskønt på den østlige side? - Efter min mening skåner vi et stykke skøn natur på den østlige side. Desuden viser beregninger, at det er billige at placere cykelstien i vest, siger Brian Pedersen, der gør opmærksom på, at det var et enigt teknisk udvalg, der prioriterede den vestlige side af Solsbækvej.