Sæby

BrianPedersenaner ikke, hvad han taler om

REPLIK:I Nordjyske d.30 juni udtaler Brian Pedersen S sig på vanlig vis om noget, han ikke aner en dyt om. Da jeg sidste år, efter henvendelse til, og med Teknisk forvaltnings accept, arrangerede en indvielse af rampen, blev arrangementet til i hast, idet det nærmest tilfældigt var blevet opdaget, at der var blevet lavet en rampe et sted i nærheden af Sæby Søbad. Hvis Brian Petersen havde været tilstede ved indvielsen, havde han været klar over at det ikke var champagnen, men den røde snor der var savnet. Men hellere skrive noget vrøvl end intet at skrive ! Desværre blev det klart allerede efter et i hast fremskaffet nydeligt rødt bånd var klippet over og de første kørestolsbrugere prøvede rampen, at den var meget stejl ligesom den var for kort. Dette blev da også bemærket af den tilgængelighedskonsulent der var til stede. Siden har det været en lang sej kamp at formå de ansvarlige til at rettet fejlen. Nu laver man så en halv løsning ved at rette hældningen men ikke placeringen. Jeg vil derfor vente med at åbne champagneflasken til placeringen er på plads, men ikke mindst til den dag det klarlægges at Brian Petersen IKKE er disponent for socialdemokraternes handicappolitik i Ny Frederikshavn kommune.