Bridgeklub klar med undervisningstilbud

EMNER 16. september 2002 08:00

BROVST: I morgen aften tager Brovst Bridgeklub hul på en ny undervisningssæson, der strækker sig over 20 uger. Mødestedet er Brovst Hallen, hvor der hver undervisningsaften vil blive indledt med op til en halv times teori, hvorefter kursusdeltagerne får mulighed for at prøve bridgespillet, der har fire spillere. - Vi regner med at få 16 elever på holdet. Der er allerede flere forhåndstilmeldinger, og andre interesserede kan blot møde op, fortæller Niels Hansen fra bridgeklubben. - Bridge afviger ikke meget fra whist. Så kan man spille almindelig whist, så har man allerede en god ballast, når man vil forsøge sig med bridge, tilføjer han. Brovst Bridgeklub har 96 medlemmer, der geografisk dækker et område fra Pandrup til Fjerritslev med enkelte medlememr syd for Limfjorden.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...