Bring idrætsfaget i form

Børn er ikke skabt til kun at bevæge sig fem skridt op til tavlen for at vise klassen og læreren om ligningen går op.

Børnenes motoriske og kreative udvikling skal have næring i idrætstimerne, og det er skolernes pligt at udvikle elevernes sunde idrætsvaner. Vi vidste det måske godt, men ikke desto mindre var det nedslående, da det for nylig blev slået fast, at idrætsundervisningen ikke er lige så højt prioriteret som de boglige fag. Det er Danmarks Evalueringsinstitut, der i en evaluering af idræt i folkeskolen dømmer idrætsfaget ude af form: Idrætsfaget har lav status blandt lærere, skoleledelser og forældre. Lærerne er for dårligt uddannede, og uddannelsesplanerne følges kun i ringe grad. Ifølge målsætningerne for faget skal eleverne udvikle deres motorik, få viden om krop og bevægelse samt stifte bekendtskab med forskellige idrætsgrene. Og dette er altså ikke lig med, at de stærkeste elever svinger taktstokken og dikterer fodbold i hver idrætstime. Danmarks Idræts-Forbund (DIF) regner idræt i skolen for en afgørende del af børns fysiske udvikling og sociale dannelse. I Projekt Skolesport, som Dansk Skoleidræt og DIF står bag, er skoler i ni kommuner i fuld gang med at motivere børn i 3.-7. klasse til at dyrke idræt i tilknytning til skoledagen. I 2005 og 2006 kommer yderligere 11 kommuner ind under Skolesports vinger. Ikke mindst de idrætsusikre børn, som ikke i forvejen er i en idrætsforening, får med projektet mulighed for at finde idrætsglæde og lægge kimen til gode idrætsvaner fremover. De lokale idrætsforeninger stiller faciliteter og udstyr til rådighed, og der kan i samarbejdet mellem skoler, idrætsforeninger, forældre og elever udvikles nye idrætstilbud og måske helt nye foreningstyper og klubber. Ligeledes har DIF i et par år arbejdet med konceptet Idræt efter skoletid, som støtter de projekter, der tænker skoleidræt og foreningsidræt sammen. DIF's ide med skoleidrætsprojekterne er at søge nye måder at motivere de idrætsusikre børn på og fremme ideen om, at idræt og bevægelse er noget, der lader sig gøre hele dagen. Partnerskabet mellem skoler, kommuner og idrætsforeninger kan også i selve skolens idrætstimer være med til at løfte kvaliteten i idrætsundervisningen og styrke skolens idrætsprofil. Ud over at foreninger og skoler kan låne idrætsanlæg og udstyr af hinanden, vil det være attraktivt for børnene at modtage gæsteundervisning fra den organiserede idræts trænere og instruktører, som ligger inde med specialviden om idrætsgrenene. Det er paradoksalt, at der i samfundet er konsensus om alt det gode, idrætten kan og bør, samtidig med at idrætsfaget i folkeskolen ligger sløv og uinspireret på banens midte. Med evalueringens drøje hug til faget bør bolden være givet op på ny. Idrætsfagets lave status skal dømmes ude! Og det er op til uddannelsespolitikere, skoleledere, lærere, forældre og elever at få sat spillet i gang og gå efter de faglige mål. Gerne med de lokale idrætsforeninger som medspillere. Mit nytårsønske vil derfor være: Bring idrætsfaget i form ved at lytte til evalueringens kritik og få så drejet idrætstimerne hen imod det, der er målsætningerne for faget.