Turisme

Bring turistkontoret retur til Asaa

STORKOMMUNE:Der tales meget i denne tid om navnet på den nye storkommune. Nu får Brønderslev både strand og havn i deres kommune. Håber, der sidder nogle politikere i Brønderslev, der kan se, at turistkontoret skal flyttes tilbage til Asaa, hvor det hører hjemme. Det duer bare ikke, at et turistkontor ligger inde i landet. Det skal være, hvor turisterne kommer. Nu skal der jo ansættes ny erhvervs- og turistchef. Så kunne stillingen jo deles igen, så der igen blev ansat en turistchef til kontoret i Asaa. Her i den østlige del af den nye kommune skal der satses noget mere på turismen, ellers sender vi turisterne til Sæby og Hals, hvor turistkontoret ligger i turistbyen. Har skrevet om dette før og håber nu, der er politikere i Brønderslev, der kan overbevise vore politikere om, at det er det rigtige.