Biler

Brint-bil gav ingen præmier

Mange erfaringer, men ingen placering. Det blev resultatet for de studerende fra Aalborg Universitet, der deltog i en international konkurrence for øko-biler i Tyskland.

Prins joachim kastede glans over præsentationen af de to danske økobiler og er her helt tæt på den skinnende blå AAU-bil, kaldet A2U. Foto: Kelde Navntoft/Scanpix

Prins joachim kastede glans over præsentationen af de to danske økobiler og er her helt tæt på den skinnende blå AAU-bil, kaldet A2U. Foto: Kelde Navntoft/Scanpix

Køretøjet A2U gennemførte uden problemer fire prøveomgange på banen nær Dresden. Men på selve konkurrencedagen viste der sig en lækage i den brændselscelle, der skulle drive bilen. Lækagen lod sig ikke reparere på stedet, så de studerende vendte hjem uden placering. Det slår dog ikke gruppen ud: - Vi har samlet erfaringer og data, så nu har vi stort set regnet ud, hvordan bilen skal bygges næste år, siger teammanager Kristian Kjær Justesen.