Brint fra la Cours Askov-mølle i 1895

Naturvidenskab 11. oktober 2006 06:00

AALBORG: Brint på basis af vindmøllestrøm er langtfra nogen nyhed. Helt tilbage i 1891 fik den danske meteorolog, opfinder og højskolelærer Poul la Cour som den første i verden den idé at bygge en elproducerende vindmølle. Strømmen brugte han til at skille vand i ilt og brint ved hjælp af elektrolyse. Fire år senere var højskolens foredragssal oplyst af brintdrevne lamper, der uden større uheld syv år frem fungerede som belysning. Motorforsøg I 1895 forsøgte han at ombygge en petroleumsmotor til at køre på brint, men opgav for i stedet at kaste sig over sit berømmede arbejde med udvikling af vindmøllevinger. For Poul la Cour herskede der dog ikke tvivl om, at brint i fremtiden ville drive motorer. Og 30 år senere tog den tyske ingeniør Rudolf Erren da også fat på at bygge motorer til lastbiler og ubåde om til brintdrift, og samtidig i England forudså videnskabsmand og skribent J.B.S. Haldane, at ”der vil være store kraftværker, som ved overskudsenergi under blæsevejr vil benytte elektrolyse til at spalte vand i ilt og brint.” Eksistensen af brint blev erkendt, da den britiske videnskabsmand Henry Cavendish i 1766 blandede metallet zink med syre og opnåede en brændbar luftart. Ved antændelsen af brintgassen blev der dannet vand, og siden førte det til, at Cavendish kunne konkludere, at vand består af brint og ilt (H2O). I 1800 fandt britiske videnskabsmænd ud af, at vand tilført elektricitet forvandles til brint og ilt. Balloner og luftskibe De første mange år var det ikke brints brændbare egenskaber, men dets bæreevne som verdens letteste stof - 14 gange lettere end atmosfærisk luft - der blev udnyttet. I 1783 udnyttede de franske brødre Montgolfier dets egenskab til at sende en ballon til vejrs for øjnene af 300.000 måbende parisere. Fornuftigt nok var luftfartøjet ubemandet, for ballonen fløj til vejrs, flængedes et sted oppe over skydækket og faldt ned på en mark, hvor de lokale bønder tog den for månen, der var faldet ned, og splittede den ad med de forhåndenværende redskaber. Året efter lykkedes det brødrene at fremstille en ballon, der tog to mand op til 4000 meters højde og bragte dem levende tilbage. Som nummer ét og dermed den mindste enhed i det periodiske system var brintatomet imidlertid svær at holde indespærret, hvilket svenskeren Andree og to medrejsende måtte bøde med livet for, da de i 1897 forsøgte at svæve over Nordpolen. Da man mange år senere fandt de tre mænds jordiske rester og efterladte notater på den øde ø, hvor de havde søgt tilflugt, kunne man læse, at brinten havde forladt ballonen hurtigere end forventet. Siden blev brint brugt med større succes i luftfarten, ikke mindst luftskibe, hvor hermetisk lufttætte sække lavet af blindtarme fra køer i enorme antal holdt bæreevnen intakt. Luftskibenes ære sluttede brat, da luftskibet Hindenburg i 1937 styrtede brændende til jorden.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...