Brite anholdt efter lovprisning af Breivik

En britisk familiefar er anholdt, efter han lagde støtteerklæringer til Anders Behring Breivik ud på Facebook.

Udland 1. september 2012 15:14 - Opdateret 1. september 2012 15:16

Brite anholdt efter lovprisning af Breivik

Britisk politi har anholdt en 44-årig mand for at opildne til racehad, efter han har rost den norske massemorder Anders Behring Breivik og skrevet flere støtteerklæringer til ham på Facebook.

Det skriver avisen Daily Mail.

Den 44-årige brite, som er far til tre børn, skal have skrevet på det sociale netværk, at han "tager hatten af for" den berygtede nordmand.

Han kom også med flere racistiske udtalelser, skriver Daily Mail.

Politiet i Kent, England, anholdt manden torsdag eftermiddag. Siden da har han været varetægtsfængslet.

Ifølge Daily Mail har den anholdte forbindelse til den yderliggående gruppe English Defence League og har angiveligt offentligt givet udtryk for, at han støttede Breiviks forsøg på at "beskytte sit land mod muslimer".

/ritzau/NTB

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...