Briter møder ikke op til dopingtests

Mere end 70 britiske atleter har forsømt at møde frem til de dopingtest, de er blevet indkaldt til, i forbindelse med træning.

Senest blev Christina Ohuruogu suspenderet op til EM for at være udeblevet tre gange i løbet af de seneste 18 måneder. Direktøren i det britiske atletikforbund Dave Collins mener, at det er et stort problem, at atleterne ikke bliver testet under træning, så der er større sikkerhed for, at de ikke bliver snuppet i forbindelse med en konkurrence. - De er nødt til at gøre det. Det er en nødvendighed som professionel atlet og for at sikre en dopingfri sport, siger Dave Collins.