Europæiske union

Britisk industri ser øget risiko for brexit uden aftale

Usikkerhed omkring brexitproces i det britiske parlament skaber mere og mere nervøsitet i erhvervslivet.

- Det føles, som om parlamentsprocessen er inde i et dødvande. Der synes ikke være en vej frem, så udsigten til en situation med en no-deal føles mere overhængende. Vi er nu for alvor i farezonen, siger Carolyn Fairbairn, der er leder af britisk industris brancheorganisation, CBI.

- Det føles, som om parlamentsprocessen er inde i et dødvande. Der synes ikke være en vej frem, så udsigten til en situation med en no-deal føles mere overhængende. Vi er nu for alvor i farezonen, siger Carolyn Fairbairn, der er leder af britisk industris brancheorganisation, CBI.

LONDON:Carolyn Fairbairn, der er leder af britisk industris brancheorganisation, CBI, siger til tv-stationen Sky News, at risikoen for et brexit uden en aftale er blevet større.

Fairbairn udtrykker bekymring over den politiske proces i London.

- Det føles, som om parlamentsprocessen er inde i et dødvande. Der synes ikke være en vej frem, så udsigten til en situation med en no-deal føles mere overhængende, siger hun og tilføjer:

- Nu er vi virkelig kommet ind i brexit-farezonen.

Usikkerheden omkring fremtiden for verdens femtestørste økonomi skaber nervøsitet på finansmarkederne og i det internationale erhvervsliv.

BBC skriver, at premierminister Theresa May vil anmode parlamentets medlemmer om at give hende mere tid til at sikre ændringer af hendes brexitaftale.

De ændringer, som navnligt Mays konservative bagland ønsker, gælder den såkaldte nordirske bagstopper. EU har imidlertid afvist at genåbne disse forhandlinger.

EU håber, at May vil kunne nå frem til et kompromis med oppositionspartiet Labour om tættere relationer mellem briterne og EU efter brexit.

May skal i den kommende uge underrette parlamentet om sine møder med EU's forhandlere.

Ifølge BBC vil premierministeren love parlamentet endnu en afstemning om andre brexit-muligheder, hvis en aftale stadig ikke er opnået sidst i februar.

En regeringskilde siger ifølge Reuters, at en afstemning i parlamentet vil finde sted den 27. februar.

Arbejderpartiet Labour ønsker at holde May fast på hendes løfte.

Labours skygge-brexitminister, Keir Starmer, har sagt, at Labour har udarbejdet et udkast til ændringer, som vil garantere en afstemning sidst i denne måned, hvis de bliver vedtaget i den kommende uge.

Starmer beskylder premierministeren for at opbruge al tiden, så parlamentet reelt kun vil have et valg mellem hendes brexitaftale og et brexit uden en aftale.

Der er nu mindre end 50 dage til den 29. marts 2019, hvor briterne ifølge planen skal forlade EU.

/ritzau/Reuters