Britisk kemi-gigant køber sig ind i Formel 1

Ineos, der i forvejen har penge i cykling, fodbold og sejlsport, har købt sig ind i Mercedes' Formel 1-hold.

Mercedes har siddet på Formel 1-tronen siden 2014. (Arkivfoto)

Mercedes har siddet på Formel 1-tronen siden 2014. (Arkivfoto)

LONDON:Ineos fortsætter sit indtog i international elitesport.

Fredag meddeler Mercedes' Formel 1-hold på sin hjemmeside, at den britiske kemikalievirksomhed nu ejer en tredjedel af holdet.

De to andre tredjedele ejes af holdets moderselskab, Daimler, samt teamchef Toto Wolff. I forbindelse med ændringerne i ejerkredsen meddeles det samtidig, at Wolff fortsætter som teamchef og administrerende direktør i yderligere tre år.

Det oplyses ikke, hvad Ineos har betalt for en tredjedel af det britiske Formel 1-hold.

Ineos-ejer Jim Ratcliffe har i forvejen brugt mange penge inden for andre sportsgrene. Ud over cykelholdet, der bærer firmaets navn, ejer Ineos også et hold inden for sejlsport samt fodboldklubberne Lausanne-Sport og Nice i henholdsvis Schweiz og Frankrig.

Ligesom ved købet af cykelholdet Team Sky bliver Ineos med sit indtog i Formel 1 med det samme en del af sportens absolutte topniveau.

Mercedes har vundet VM - både for kørere og som hold - syv år i træk.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden