Britisk politi anholder ti baneløbere under to kampe

Både i Premier League og i FA Cuppen blev fodboldfans lørdag anholdt for at løbe ind på banen.

Sikkerhedsfolk havde travlt med at holde styr på Newcastles fans i lørdagens Premier League-kamp ude mod Bournemouth. Syv personer blev anholdt.

Sikkerhedsfolk havde travlt med at holde styr på Newcastles fans i lørdagens Premier League-kamp ude mod Bournemouth. Syv personer blev anholdt.

BOURNEMOUTH:Britisk politi slog lørdag hårdt til mod fodboldfans, der skabte ballede i kampe i Premier League og FA Cuppen.

Således har politiet blandt andre anholdt syv Newcastle-fans. Blandt de anholdte er en 14-årig dreng, der løb ind på banen under Premier League-kampen mellem Bournemouth og Newcastle, der endte 2-2.

Fansene løb på banen fra udeholdets fantribune under kampen, siger politiet i en udtalelse. Kampen blev spillet på Bournemouths hjemmebane i det sydlige England.

- En kvindelig servicemedarbejder har fået en skade på næsen under episoden. Vi er ved at efterforske, om der har fundet et overfald sted, står der i meddelelsen fra Dorset Police.

Der har været stor fokus på baneløbere i engelsk fodbold, efter at en tilskuer løb på banen i sidste weekend og overfaldt Aston Villas Jack Grealish.

Efterfølgende blev en Birmingham-tilhænger idømt 14 ugers fængsel for episoden.

Også i kvartfinalen i FA Cuppen mellem Swansea City og Manchester City var der lørdag problemer.

Her blev tre unge mænd anholdt efter i to separate episoder at have forsøgt at løbe ind på banen på Liberty Stadium i Swansea, hvor hjemmeholdet tabte med 3-2.

- Sikkerheden for fansene, spillerne, kontrollanterne og dem, der arbejder under disse kampe, er altafgørende, siger politiinspektør Steve Jones.

- Dem, der løber ind på banen, begår en kriminel handling, vil blive set strengt på og kan få lange forbud mod at komme til fodboldkampe, siger han.

Manchester City-manager Josep Guardiola er glad for, at der bliver slået hårdt ned på baneløberne.

- Det er sket nogle gange på det seneste. Det er bekymrende, fordi det i fremtiden kan give problemer, siger han.

/ritzau/AFP/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.