Britisk politi frigiver to mænd efter togbombe i London

Fire mænd er fortsat tilbageholdt i sagen, hvor en bombe eksploderede i et undergrundstog ved Parsons Green.

Britain Subway Incident Foto: /ritzau/AP/Kirsty Wigglesworth/arkiv

Britain Subway Incident Foto: /ritzau/AP/Kirsty Wigglesworth/arkiv

Britisk politi har løsladt to mænd, som blev anholdt efter et bombeangreb i et undergrundstog ved stationen Parsons Green i London i sidste uge.

Således er en 21-årig mand, som blev anholdt i Hounslow 16. september, og en 48-årig mand, som blev anholdt i Newport 20. september, løsladt uden sigtelse.

Det oplyser britisk politi.

- Vi har fortsat fire mænd i vores varetægt, og vi fortsætter vores efterforskning på fire adresser, skriver politiet i en meddelelse.

- Vores folk udfører et stort stykke arbejde for at finde ud af, hvad der ligger bag angrebet.

Senest blev en 17-årig dreng anholdt kort efter midnat torsdag. De tre andre tilbageholdte er henholdsvis 18, 25 og 30 år.

Eksplosionen fandt sted om morgenen fredag 15. september midt i myldretiden.

Her eksploderede en hjemmelavet bombe i et undergrundstog i den vestlige del af den britiske hovedstad. Bomben eksploderede dog kun delvist.

30 mennesker om til skade ved eksplosionen.

/ritzau/Reuters

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.