Udland

Britisk premierminister vidner i retten

David Cameron vidner i offentlig høring om presseetik og afhøres om sin forbindelse til mediemogulen Murdoch.

Britisk premierminister vidner i retten

Storbritanniens premierminister, David Cameron, vidner torsdag i en offentlig høring om presseetik, hvor han også vil blive udspurgt om sine forbindelser til australieren Robert Murdochs medieimperium.

Det er Cameron selv, der nedsatte høringen, Levison Inquiry, i juli sidste år, efter at skandaleavisen News of the World blev lukket.

Det skete i kølvandet på et offentligt ramaskrig, da det kom frem, at avisen havde hacket en dræbt skolepiges mobiltelefon.

Camerons tidligere forbindelser til Murdochs inderkreds betyder, at han er under pres for at levere en virtuos forklaring under høringen, som har styrket mistanken om, at Storbritannien i en årrække er blevet styret af en elite, som blandt andet omfattede Murdoch.

/ritzau/AFP