Britisk selskab tavst i kæmpe skattesag

AE Systems må forholde sig til, at direktøren i nordjysk datterselskab og den tidligere ejer er involveret i en stor skattesag, mener forsker

BAE Systems vil ikke kommentere skattesagen mod det nordjyske datterselskabs ledelse.Foto: Lars Pauli <i>Lars Pauli</i>

BAE Systems vil ikke kommentere skattesagen mod det nordjyske datterselskabs ledelse.Foto: Lars Pauli Lars Pauli

NØRRESUNDBY:Britiske BAE Systems vil ikke svare på NORDJYSKEs spørgsmål i forbindelse med den 105 millioner kroner store erstatningssag, som Skat i Hjørring har anlagt mod direktør Mark Fitzhugh fra selskabets nordjyske datterselskab Global Communications Solutions (det tidligere ETI Telecom) og mod det nordjyske selskabs tidligere ejer og bestyrelsesformand.

Men sådan kan en stor global virksomhed som BAE Systems slet ikke opføre sig, fastslår en nordjysk ekspert i virksomheders samfundsmæssige ansvar.
- Hvis BAE Systems vil opfattes som en seriøs virksomhed i forhold til det nordjyske lokalsamfund, så må selskabet forholde sig til offentlighedens naturlige spørgsmål i en sag som den foreliggende, siger professor Anders Drejer fra Aalborg Universitet.
BAE Systems tavshed i skattesagen er ifølge Anders Drejer specielt markant, når virksomheden i sin årsrapport bryster sig af at være en virksomhed med en høj etisk profil og ansvarlig over for de lokalsamfund, som selskabet driver virksomhed i.
- Så skal man selvfølgelig også udvise åbenhed i en sag som denne, hvis omverdenen skal tage de etiske holdninger alvorligt.

Går imod tendens

Ved at iagttage radiotavshed i skattesagen går BAE Systems stik imod tendensen blandt danske og internationale virksomheder.

- Udviklingen er i de seneste år gået i retning af stigende åbenhed og gennemsigtighed fra virksomhedernes side, når det drejer sig om kommunikation med omverden, siger Anders Drejer.

SAGEN KORT

- Omkring årsskiftet 2010/11 købte britiske BAE Systems Nørresundby-virksomheden ETI Telecom for et beløb på over 1 mia. kr.

- Sælgeren af ETI Telecom var ifølge NORDJYSKEs oplysninger Ronnie Vagner Kristiansen gennem det cypriotisk registrerede selskab Zatrepa Holdings Ltd.
- Skat i Hjørrings advokat efterlyser Ronnie Vagner Kristiansen i en erstatningssag vedr. en ubetalt skattegæld på 105 millioner kroner i konkursboet efter selskabet HHU Aps, som ejede ETI Telecom frem til 2007. Ronnie Vagner Kristiansens senest registrerede bopæl er i byen Baar i Schweitz, men hans nuværende opholdssted er ukendt.
- Sammen med Ronnie Vagner Kristiansen er Claus Bak Petersen og Mark Fitzhugh stævnet af Skat i samme sag.
Claus Bak Petersen var indtil sidste år bestyrelsesformand i ETI Telecom, og Mark Fitzhugh er i dag administrerende direktør I ETI Telecom, som i dag er et datterselskab af BAE Systems og hedder Global Communications Solutions.
- Global Communications Solutions leverer overvågningssystemer til det offentlige og til teleselskaber.
Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.