Britisk stjerneskud til Nibe

James Bay optræder på festivalens store scene onsdag 1. juli

James Bay optræder på Nibe Festival onsdag 1. juli.
James Bay optræder på Nibe Festival onsdag 1. juli.

Opdateret 23. maj 2022 kl. 10:49

Det pibler frem med nye mandlige solister på den britiske popscene i disse år. Ed Sheeran, Sam Smith og George Ezra, for eksempel. Og Hozier, hvis vi tager Irland med.

Nibe Festival kan i år præsentere det nyeste stjerneskud i rækken: James Bay, der sidste år fik et stort hit med ”Hold Back The River” og for nylig modtog kritikernes pris ved Brit Awards.

James Bay har hidtil udgivet tre ep’er, og hans debutalbum ”Chaos and the Calm” er lige på trapperne. Det udkommer 23. marts. Koncerten i Nibe er lige nu hans eneste bekræftede optræden på dansk grund i år.

Det er på festivalens førstedag, onsdag 1. juli kl. 18.30, man kan opleve James Bay på Stor Scene. Senere samme aften kan man som tidligere nævnt se Magtens Korridorer på samme scene, og hvis man er vild med bandets forsanger Johan Olsen, kan man, ligeledes onsdag, se ham optræde med sit fritidsband Pligten Kalder i Reservatet.

Nibe Festival har også netop offentliggjort, at Stine Bramsen kommer for andet år i træk, mens Danmarks nye soulsanger Patrick Dorgan, der i øjeblikket hitter med ”On The Way Down” og ”Marilyn”, er klar til sin første Nibe-optræden.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden