Britiske bønder i krise

Mælkeproduktion 1. august 2007 06:00

LONDON: Køer kom ikke på græs, tankvogne kunne ikke hente mælken, foder kunne ikke høstes. De seneste ugers massive regnskyl og oversvømmelser i store dele af England er gået hårdt ud over en del af landets mælkebedrifter. Nu trækker vandet sig tilbage, men det betyder ikke nødvendigvis at den værste krise er ovre, forudser den britiske landbrugsorganisation, National Farmers Union (NFU). Med græsmarker under vand har en del mælkeproducenter set sig nødsaget til at tage hul på vinterens forråd af foder til køerne. Når det samtidig ser ud til, at årets høst af foderafgrøder bliver kraftigt reduceret på grund af det katastrofale sommervejr, kan mange britiske mælkebønder se frem til en solid ekstraudgift til foder. Den britiske mælkeproduktion ligger i forvejen under den nationale kvote på 14,5 mia. kg.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...