Bro i København spærres: Granatlignende genstand fundet

Politiet har tilkaldt sprængstofeksperter efter fund af granatlignende genstand i vandet ved Dr. Louises Bro.

Bro i København spærres: Granatlignende genstand fundet

Københavns Politi afspærrede lørdag eftermiddag Dronning Louises Bro i København.

Det skyldes, at en magnetfisker fiskede en genstand op af vandet, der ligner en granat.

- Der har stået en magnetfisker, som har fisket noget op, der ligner en håndgranat, siger den centrale efterforskningsleder Sajjad Haider, Københavns Politi.

Broen, der går mellem Indre By og Nørrebro, er spærret for trafik i begge retninger.

Politiet har tilkaldt sprængstofeksperter fra hæren, der skal vurdere, om der er tale om eksplosionsfarlig ammunition.

- Vi har spærret af og afventer nu hærens sprængstofeksperter fra EOD, som vi har tilkaldt, så de kan vurdere, hvor farligt det er, siger Sajjad Haider.

En magnetfisker har ikke en krog på fiskesnøren, men en stærk magnet, fordi den foretrukne fangst er metalgenstande så som mønter og ammunition. Men ofte er det ure, cykler eller sågar pengeskabe, der hales i land. De sidste er dog oftest tomme.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst