EMNER

Bro til megen møje og døje

Tidl. Bindslev-dreng har fisket sognets historie frem i ny bog

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Omslaget til Jørgen Jakobsens bog med Bindslev kirke i baggrunden.

BINDSLEV:Når folk i dag kører over Bindslev Bro, tænker de helt sikkert ikke på, hvor let det er. Anderledes besværligt ku’ det være for 200-300 år siden, hvor datidens præster flere gange klagede over, at broen var styrtet sammen. - Præster har mange gange indberettet, at den er farlig at køre på, siger pens. lærer, cand. phil. Jørgen Jakobsen. Han er netop blevet færdig med en bog om Bindslev sogns udvikling fra fæstegårde til bønder med selveje. - Det var svært at finde noget om broen, og det er tingbøgerne, som har givet mest, fortæller han. I 1679 blev broen erklæret for alfarvej, og to brofogeder havde i en periode tilsyn med broens tilstand. Når den skulle repareres blev udgifterne pålignet samtlige beboere, og brofogederne havde magt til at udpante dem, der ikke ville betale. Beklagelserne var mange, og i 1710 påtog herskabet på Odden sig at betale, fordi ingen fæstebønder magtede det. Godset fik herefter rettens ord for, at dets herskab ku’ indkræve betaling, også hos de bønder, som hørte under tre andre godser. Og den ordning førte i 1723 til en lang og kompliceret retssag, fordi Baggesvogn og Sindals bymænd påstod, at ikke havde brug for broen. - I tingbøgerne fylder sagen omkring 100 sider, men sagen har været svær at følge med hullede sider og svært sprog, fortæller Jørgen Jakobsen. Men det var tydeligt, at det var en sag, som ophidsede sindene hos adskillige af de mange vidner. Der kom grove beskyldninger og vidner blev kaldt til orden for at føre højrøstet truende tale, men det endte med, at Baggesvogns fæstebønder slap for at betale selv om de skulle rejse til præstegården i Tversted for at betale præstetiende og til Stensbæk med kongens tiende. - Jeg ved ikke hvordan de ku’ slippe afsted med det, og jeg tror ikke, de kørte en omvej, som de sagde, de ville, siger Jørgen Jakobsen.