Bro-undersøgelse forsinket

Politiet er for anden gang ved at efterforske bro-ulykken i Nørresundby. Det kan tage yderligere et par måneder

Politiet er for anden gang ved at efterforske bro-ulykken i Nørresundby. Det kan tage yderligere et par måneder. Arkivfoto

Politiet er for anden gang ved at efterforske bro-ulykken i Nørresundby. Det kan tage yderligere et par måneder. Arkivfoto

Ansvaret for broulykken i Nørresundby, der 25. april 2006 kostede en bygningsarbejder livet, bliver ikke placeret foreløbig. Politiet er nu for anden gang i færd med en efterforskning, der kan tage et par måneder, og hvis nærmere sigte hemmeligholdes, skriver morgenavisen dato. I begyndelsen af august sendte Aalborg politi efter mere end tre måneders opklaringsarbejde sagen til vurdering i Arbejdstilsynet. Det skal blandt andet vurdere, om der er grundlag for at rejse tiltale mod nogen ansvarlig for dødsulykken. Nu har Arbejdstilsynet returneret sagen til politiet for at få belyst nogle spørgsmål, før man kan enten indstille til tiltalerejsning eller slutte sagen. Politifuldmægtig Thomas Klyver bekræfter, at politiet starter en ny efterforskning, men om den vil indebære nye afhøringer eller tekniske undersøgelser, vil han ikke oplyse. Heller ikke hvilke spørgsmål, Arbejdstilsynet ønsker belyst, kan oplyses. Det skyldes ifølge politiet, at de personer, som det drejer sig om, ikke skal kunne læse, hvad det er, politiet foretager sig. Når politiet om et par måneder har lavet den nye efterforskning, går sagen så igen til Arbejdstilsynet til endnu en vurdering af et eventuelt ansvar hos enkeltpersoner eller firmaer. Det er entreprenørfirmaet Colas, der har ansvaret for brobyggeriet.