Broåbningen udskydes igen

Broklapperne på Limfjordsbroen bliver ikke åbnet i denne uge, hvilket ellers var ventet

Skibstrafikken må fortsat vente på at komme under Limfjordsbroen, der oplevede en mekanisk fejl 7. august. Foto: Martin Damgård

Skibstrafikken må fortsat vente på at komme under Limfjordsbroen, der oplevede en mekanisk fejl 7. august. Foto: Martin Damgård

AALBORG:Tirsdag den 7. august skete der i forbindelse med en klapåbning på Limfjordsbroen et mekanisk svigt, og siden da har broen været lukket for gennemsejling for fartøjer med en højde over 9,5 meter.

Den umiddelbare vurdering var, at reparationen ville tage en uge, men nu udskydes broåbningen, og den vil tidligst komme i gang igen 21. august, det oplyser Henrik Jess Jensen, der er afdelingsleder for Trafik og Veje i Aalborg Kommune.

De beskadigede dele på broen er blevet demonteret, og de nødvendige reservedele er blevet fremstillet, men sideløbende er der sket en kontrol af alle aksler og samlinger på broens øvrige maskineri, hvor der blev fundet flere samlinger med et betydeligt slid. Det er nu blevet besluttet, at disse samlinger også bliver udskiftet i forbindelse med den nuværende lukning af broen.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.