Tyverier

Brød ind mens han sov

Ældre herre sov fra indbrud i eget hjem

En tyv listede sig natten til onsdag ind i et hus på Godthåbsvej i Brønderslev og stjal to armbåndsure fra køkken og entré. I huset sov en ældre herre fra det natlige indbrud. Politiet oplyser, at tyven formentlig er kommet ind via et vindue i huset, der stod på klem. Indbruddet er begået mellem klokken 1 og 4.