Tyverier

Brød ind på gårde

DYBVAD:I løbet af fredag aften og frem til lørdag eftermiddag har der været to indbrud i landejendomme, der begge lå på Aalborgvej. Ved det ene indbrud blev et kældervindue brudt op, og der er stjålet kontanter og et kørekort. I det andet hus er tyvene kommet ind ved at brække en terrassedør op. De stjal fire pakker cigaretter, en bankbog til Nordjyske Bank, en sparegris og en pung.